WWW.Ostergaard-elbjerg.dk                                                                                                 Se Agrometer Gylleudlægger Pioneer 2001                                                             http://www.youtube.com/watch?v=ARWRw7Xyp8s   Østergaard Button Button Button Button Button Button                                                                                             Velkommen til   Østergard-Elbjerg                     De nye stalde i sønderballe Herunder  ombygning i Djernæs                         Maskinhus                                           Gylleudlægger

                                           Herover de første grise til Djernæs i juni 2005

                                       Såning af efterafgrøder

Udvider af hensyn til næste generation

01. november 2004 12:00 Søren Boel Seibæk

Christian Jacobsen fra Djernæs er i gang med at udvide svineproduktionen fra 250 til 650 årssøer for at sikre fremtidsmulighederne for sin søn, der bliver niende generation på Østergaard

Svineproducent Christian Jacobsen er i gang med en større udvidelse og ombygning af Østergaard, der ligger i Djernæs tæt ved Haderslev. Der er allerede opført én stor svinestald, mens en anden er ved at blive renoveret.

- Jeg prøver at fremtidssikre gården af hensyn til min søn. Han vil gerne have mulighed for at ansætte personale, så han kan holde fri. Efter udvidelsen kan bedriften bære det, fortæller Christian Jacobsen.

Han kunne sagtens selv leve af ejendommen uden at udvide, men fremtiden for Christian Jacobsens søn, 22-årige Henning Jacobsen, der bliver niende generation på Østergaard, kræver en større svine- og planteproduktion.

Henning Jacobsen arbejder for tiden hjemme for at være med til at præge svineproduktionen på Østergaard, inden han efter planen vender tilbage til Gråsten Landbrugsskole for at læse landbrugsuddannelsens modul tre og fire.

Udvikling betemmer over udvidelse

Christian Jacobsen lægger ikke skjul på, at det er strukturudviklingen, som trænger sig på:

- Hvis jeg ikke kører med på strukturvognen nu, får min søn ikke de nødvendige muligheder fremover, forudser han.

- Politikerne skubber på strukturudviklingen ved at stille mange krav, og de lægger stadig flere økonomiske byrder over på landbruget. Det tvinger os til at vokse og har præcis den modsatte effekt af det, som mange politikere ønsker, mener Christian Jacobsen.

Han overtog selv Østergaard ved et generationsskifte i 1985. Jordtilliggendet var dengang 67 hektar.

I de senere år har han opkøbt jord og driver nu omkring 308 hektar jord. Heraf er omkring 100 hektar forpagtet.

I 2002 fik han tilladelse fra Sønderjyllands Amt til at udvide fra 250 til 650 årssøer, der vil give en samlet produktion på cirka 8.400 slagtesvin og omkring 7.500 syv kilos grise, der skal videresælges. Tilladelse gælder samlet til 18.000 syv kilos grise.

Kan ikke kombinere produktion

Christian Jacobsen har fået myndighedernes godkendelse til at producere efter FRATS-princippet, men han mener, at den mulighed alene giver for fastlåste arbejdsvilkår.

Nok er han tilfreds med det nuværende antal dyreenheder, men han vil gerne have mulighed for at være fleksibel i sin produktion i forhold til markedsvilkårene.

- Jeg vil gerne have mulighed for både FRATS og 30 kilos produktion, forklarer han.

Derfor har han indtil nu uden held ansøgt kommunen om tilladelse til en kombineret produktion, men kommunen frygter for lugtgener fra slagtesvinestalden, der ligger inde i selve Djernæs landsby.

- Jeg er bange for, det kan tage en årrække at få tilladelse til at kombinere produktionen, fordi det vil gøre det sværere for myndighederne at kontrollere vores bedrift. Fleksibel produktion vil variere hen over året, forklarer han.

Christian Jacobsen mener imidlertid, det er en stor fordel at kunne kombinere svineproduktionen, hvis eksempelvis afsætningen af syv kilos grise i en periode svigter.

- I så fald kan det være fornuftigt at fede dyrene op til 30 kilo og dernæst sælge dem, vurderer han.

Farestald med ekstra plads

Indtil videre arbejder Christian Jacobsen dog ufortrødent videre med at opbygge en moderne svineproduktion sammen med sin søn og to ansatte.

Den nye farestald er udstyret med 224 farestier og opdelt i fire sektioner. Én sektion er afsat til ammesøer.

- Vi kunne arbejde med en kontrolleret FRATS-produktion på op til 750 årssøer, men med den overskydende plads, vi nu har, kan vi lettere vaske og flytte rundt på dyrene, så fodermesteren ikke bliver så presset, forklarer Christian Jacobsen.

I farestalden fodres der efter ædelyst:

- Det giver en enorm mælkeproduktion til pattegrisene, og søerne styrer det selv uden at få farefeber. Vores dyrlæge er meget positiv over for måden at gøre det på, forklarer Christian Jacobsen.

Inseminering med orneboks

Den nyopførte svinestald er indrettet med transponderfodring. Hvert svin har en chip i øret, der bestemmer, hvor meget foder hvert enkelt so skal have.

Der er ligeledes lavet kornopbevaring til 10.000 tønder korn og investeret i et mobilt gennemløbstørreri, der i år sagtens kunne følge med mejetærskeren.

- Vi har samtidig bygget et male-blandeanlæg, der laver foderet til de 650 søer, fortæller Christian Jacobsen.

Løbestalden er indrettet med 60 bokse plus en del aflastnings- og gyltestier.

- Vi har investeret i en mobil, fjernstyret orneboks, der bevæger sig foran søerne for at give trynekontakt. Det har været en god investering, fordi insemineringen virker meget bedre, forklarer Christian Jacobsen.

Da de tre bedrifter ligger adskilt med få kilometers afstand, er der nedlagt en cirka fire kilometer lang rørføring, der fremfører gyllen mellem Djernæs og markerne. Rørene kobler samtidig de tre bedrifter sammen. Systemet er forsynet med hydranter, hvor man kan tilslutte gylleudlæggeren.:

Overbevist om pløjefri dyrkning

19. november 2004 12:00 Søren Boel Seibæk

Markplanen er ændret, men udbyttet er det samme, vurderer Rolf Jensen efter tre år med pløjefri dyrkning, der har halveret arbejdstiden på det 300 hektar store markareal

Rolf Jensen oplever først og fremmest fordele ved pløjefri dyrkning, som han har praktiseret de seneste tre år. Der er dog et par ulemper, som han er særlig opmærksom på:

- Græsukrudt er den største fare ved reduceret jordbearbejdning, forklarer Rolf Jensen, der de seneste 15 år har været driftsleder for markerne på Østergaard ved Haderslev.

For at bekæmpe græsukrudtet skifter han mellem vintersæd og vårsæd.

- Når vi ikke pløjer, opstår der også hurtigere pesticidresistens, men det forebygger jeg ved at sprøjte med Kerb. I vintersæd sprøjter jeg med Boxer og Stomp. Boxer er god til at bekæmpe enårig rapsgræs, mens Stomp er bredspektret i sin ukrudtsbekæmpelse, fortæller han.

- Hvis jeg sår hvede efter hvede, kan hvedens bladplet give problemer, som gør, at jeg må sprøjte en gang ekstra, forklarer han.

48 hektar tilsås med vinterraps, 98 hektar med hvede, 45 hektar med vinterbyg, 60 hektar med vårbyg, mens 23 hektar tilsås med havre. 26 hektar ligger brak.

Samme udbytte med pløjefri dyrkning

Siden 2000 har Rolf Jensen været med i to sønderjyske Erfa-grupper og den ene fokuserer på pløjefri dyrkning.

Det betød, at han i samarbejde med gårdejer Christian Jakobsen i 2002 besluttede at standse pløjningen for i stedet at gå i gang med reduceret jordbearbejdning.

Frem for at købe en ny syvfuret plov og en kraftigere traktor, besluttede de at investere i en Horsch Flachgrubber Terrano-harve og en Horsch Airseeder til luftudsåning. Airseederen er fire meter bred og kan klappes sammen til tre meter.

- De seneste tre år med reduceret jordbearbejdning har ikke givet os ringere udbytter. Det skyldes nok især den bedre etablering af afgrøderne på bakketoppene, som den reducerede jordbearbejdning er årsag til, fortæller Rolf Jensen.

Da han tidligere pløjede, opstod der ofte bare pletter på bakketoppene i det kuperede terræn, der består af lerjord JB 6/7.

- Førhen måtte vi somme tider så op til 10 hektar om på bakketoppene, men ikke nu, forklarer han.

Mere tid og mindre jag

Tidligere skulle der to mand til at klare pløjning og såning på Østergaard, men i dag kan Rolf Jensen stort set klare arbejdet alene.

Med flachgrubberen harver han op mod fem hektar pr. time. Og selv om det nogle gange er nødvendigt at harve marken to gange, er det stadig væsentlig hurtigere end at bruge den gamle fire-furede vendeplov, der kun magter 0,7 hektar pr. time

- Vi har samtidig fået meget mere liv i jorden. For eksempel mange flere regnorme, der dræner. Hvis man vil være god ved jorden og regnormene, lader man halmen blive liggende på marken, siger Rolf Jensen.

En tredje fordel ved reduceret jordbearbejdning er, at jorden hurtigere bliver tør og farbar om foråret.

- Markarbejdet er heller ikke længere så stressende, fordi vi hurtigere overkommer markerne, har Rolf Jensen erfaret.

Tidligere stod han for pløjningen, men da timekapaciteten var langt større på såmaskinen end på ploven, skulle han stå meget tidligt op for at følge med.

Bruger fire forskellige skær

Erfaringerne har lært Rolf Jensen at bruge fire forskellige skær til flachgrubberen. Han har desuden altid en spade liggende på harven, så han kan tage en jordprøve og undersøge arbejdskvaliteten og resultatet efter harvning.

Til hvede er det tilstrækkeligt at harve fire til fem centimeter ned i jorden, mens vinterbyg for eksempel kræver otte til ti centimeters dybdebearbejdning.

- Nogle hævder, at det ikke er nødvendigt at bearbejde i dybden, men raps giver et bedre udbytte, når jeg bearbejder ned til 20 centimeters dybde, fortæller han.

- Jeg sætter blot et andet skær på for at få løsnet jorden i dybden og det tager kun et kvarters tid, siger han.

Til gengæld kommer Valmet 8950-traktoren, der er udstyret med 200 hestekræfter og 1,15 meter brede dæk, på arbejde:

- Traktoren er faktisk for lille til dybdebearbejdning, fordi alene vores bakker kræver 50 til 80 hestekræfter ekstra.

Halm kræver flere planter

Airseederen til luftsåning løfter dernæst jorden og blæser frøene ned på bar jord, hvor der ikke er halm imellem. Det sikrer en god fremspiring, fordi luftsåmaskinen lægger jord og halm oven på frøene.

- Når jeg harver dybt ved for eksempel vinterbyg eller raps, er fremspiringen typisk dårligere, fordi nogle frø kommer til at ligge i en dyne af halm, der holder dem for tørre, forklarer Rolf Jensen.

Derfor øger han somme tider udsædsmængden med op til 10 planter ekstra pr. kvadratmeter. Det gælder eksempelvis for raps.

- Det er en begrænset ekstraudgift, og det gør jeg kun hvis såbedet er dårligt, fortæller Rolf Jensen, der er meget tilfreds med at være med i sine to erfa-grupper.

- Det giver meget at udveksle erfaringer og lære af andres fejltagelser, siger han.: